Tapirer, (via sp. fra et tupí-guaraní-sprog), Tapiridae, pattedyrfamilie inden for de uparrettåede hovdyr (Perissodactyla). Der findes fire arter; heraf lever tre i Sydamerika, mens én art, skaberaktapiren, Tapirus indicus, lever i SØ-Asien. De er 180-250 cm lange, 73-120 cm i skulderhøjde og vejer 150-320 kg. Tapirer er plumpe dyr med en krop, der er bredere bagtil end fortil, korte ben og en kort hale. Krop, hals og hoved går stort set ud i ét, og hovedet er sammentrykt set fra siden. Snuden er hos alle arter forlænget til en muskuløs snabel, mest udpræget hos skaberaktapiren. Kroppen er dækket af en tynd hårbeklædning, der kun hos bjergtapiren, Tapirus pinchaque, er udviklet til en egentlig pels. Skaberaktapiren er gråhvid på kroppen afgrænset af sort på hoved, hals, underside og ben. De øvrige arter er ensfarvet brune eller sortbrune.
Tapirer lever i nærheden af vand i skovområder eller på åbent land, bjergtapiren i helt op til 4500 m højde. De er dygtige svømmere og kan tilbringe en stor del af dagen i vandet. De lever af vandplanter, blade, grene og frugter og færdes normalt enkeltvis. De kommunikerer vha. høje lyde og har en skarp lugte- og høresans. Hunnerne føder en enkelt unge efter en drægtighed på 13 måneder. Ungen er ved fødslen brun med hvide striber og pletter, som gør den næsten usynlig, når den gemmer sig i tæt buskads. Camouflagemønsteret forsvinder efter 5-8 måneder, og ungen bliver kønsmoden som 3-4-årig.
Tapirer jages flere steder for kødets skyld, mens de andre steder er omfattet af lokale tabuer, der forbyder jagt. Som følge af skovfældninger er alle fire arter gået kraftigt tilbage og regnes i dag (2000) for truede. Da de har stor betydning som frøspredere, er truslerne ikke kun rettet mod arterne som sådan, men også mod det økosystem, de er en del af.
