Athen

Athen, gr. Athenai, Grækenlands hovedstad; 3,2 mio. indb. (2001). Byen ligger på Den Attiske Slette nord for havnebyen Piræus og er omgivet af kalkstensbjerge: Parnitha (1413 m) mod vest og nordvest, Penteli (1107 m) mod nordøst og Imittos (1026 m) mod øst og sydøst. Mod syd ligger byen åbent ud til Den Saroniske Bugt. Den gennemstrømmes af to delvis udtørrede floder, Kifisos og Ilisos. Athen er Balkanhalvøens største by, og en tredjedel af Grækenlands indbyggere bor her. Storathen, der omfatter amtet Attika, er opdelt i fire selvstændige administrative enheder med tilsammen 3,7 mio. indb. og en arbejdsstyrke på 1,3 mio.

Befolkning

Athenerne er meget bevidste om deres historie, sprog og religion. 400 års tyrkisk besættelse, konstant vesteuropæisk indblanding, importerede kongefamiliers og politiske lederes misrøgt af magten har skabt grundlag for en udbredt antistatslig holdning og et tæt familiesammenhold. Ud over grækere, hvoraf hovedparten kommer fra landet, husede byen i 1990'erne ca. 300.000 illegalt indvandrede albanere, polakker, filippinere, eksjugoslaver, afrikanere og arabere.

På trods af at mange tidligere illegale indvandrere har fået opholds- og arbejdstilladelse, findes der fortsat ca. 200.000 illegale indvandrere (2001), der arbejder på det sorte arbejdsmarked i og omkring byen. Et afrikansk-asiatisk bolig- og forretningskvarter er skudt op i byens centrum i Kerameikos-området. De politisk-religiøse konflikter i Eks-jugoslavien, det religiøse tøbrud i det tidligere Sovjet og en betydelig muslimsk indvandring har revitaliseret befolkningens kristne ortodokse kultur og religion i Athen. Siden begyndelsen af 1990’erne har der været et fald i indbyggerantallet i Athens center og bykommune.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvikling

Athen er center for administration, handel, service, import og industri. Industrien er karakteriseret ved små og mellemstore enheder, og selvom den fra 1970'erne begyndte at flytte ud, ligger en tredjedel af landets industrivirksomheder og beskæftigelse fortsat i hovedstadsregionen. Beskæftigelsesstrukturerne er formelt set stive, men reelt fleksible bl.a. pga. en betydelig sort økonomi, lave lønninger og illegal udenlandsk arbejdskraft.

De vigtigste produktioner er inden for beklædnings-, fødevare- og metalproduktionsområdet. Mange tunge industrier fra 1960'erne er forblevet i den vestlige bydel omkring Elefsina og Aspropirgos, fx stålværk, olieraffinaderi, skibsværft samt papir- og gødningsindustri. Industribeskæftigelsen i Athen er siden 1980'erne faldet betydeligt, mens den på landsplan er steget.

Voksende velstand og internationalisering har medført en betydelig vækst inden for handel og service, hvor beskæftigelsen har været stigende. Offentlig og privat administration er vokset, navnlig efter Grækenlands indtrædelse i EU og den øgede eksport og handel med EU-landene.

38% af landets BNP produceres i hovedstadsregionen (2001), 40% af fremstillingsproduktionen, 42% af service, inkl. hotel og restauranter og 48% af landets finansielle service ydes her. 54% af landets samlede skatteindkomst kommer fra Athen, og arbejdsløsheden er lidt under landsgennemsnittet på 9%. Turismen er omfattende med 7% af alle udenlandske overnatninger svarende til 3,2 mio.

Efter Beiruts sammenbrud som finanscenter i 1980'erne som følge af borgerkrigen i Libanon og de efterfølgende uroligheder er flere finansvirksomheder flyttet til byen. Siden midten af 1990'erne er der sket en betydelig privatisering af ofte store offentlige virksomheder i byen.

Athen har mange højere uddannelsesinstitutioner, bl.a. flere universiteter, hvoraf det ældste blev grundlagt 1837. Flere uddannelsesreformer har siden 1990 øget antallet af mellemuddannelser og almindelige arbejdsmarkedsuddannelser. Der er en udbredt privat uddannelsessektor.

Infrastruktur og miljø

Hovedstadsområdet har i mange år haft et vidtstrakt, men utilstrækkeligt vejnet med kun få store ring- og udfaldsveje. Op til OL i Athen 2004 finansierede EU og den græske stat en omfattende modernisering og udbygning af byens infrastruktur fra nye vejsystemer og kollektiv trafik til nye informations- og kommunikationssystemer. Siden slutningen af 1990'erne er der blevet bygget nye store ring- og motorveje omkring Athen.

Athens gamle metro fra 1931 med en 26 km lang bane mellem Piræus og Kifisia i nord er blevet moderniseret. Siden begyndelsen af 1990'erne er der blevet bygget et nyt stort trelinjers metrosystem (Attiko Metro), i daglig tale benævnt ilektrikos. Der er tale om Athens største byggeprojekt og arkæologiske udgravning nogensinde. Yderligere udvidelser er i gang (2006). En moderne sporvognslinje (30 km) fra centrum til kysten ved Glyfada og Palaio Faliro, der huser nye olympiske sejlsportsfaciliteter og store inden- og udendørs idrætsanlæg.

Athens banegård er opdelt i to afdelinger, en for den smalsporede Peloponnesbane og en for den nordlige Larissabane, der forbinder Athen med Thessaloniki og det øvrige Europa. En modernisering af banegården og et regionaltogsystem i Attika Amt med forbindelse til de nye metrostationer er under udvikling.

Athens lufthavn, Ellinikon, fra 1938 10 km sydøst for centrum, har længe været for lille til den voksende turiststrøm, så en ny international lufthavn, Eleftherios Venizelos, er åbnet (2001) 25 km øst for byen med en kapacitet på 50 mio. passagerer om året. Det gamle lufthavnsområde er først omdannet til olympisk center og senere til park.

Byens drikkevand kommer fra Marathonsøen og fra Mornosfloden ved Delfi hhv. 50 km nordvest og 120 km vestnordvest for Athen. Kloaksystemet er gammelt og utilstrækkeligt, og rensningsanlæggene er små, hvorfor urenset spildevand i belastede perioder ledes direkte ud i bunden af Den Saroniske Bugt. Et nyt stort rensninganlæg er i 1990’erne blevet opført på øen Psittalia ud for Piræus.

Athen forsynes med el fra naturgas- og oliefyrede kraftværker ved Piræus og Lavrio samt fra brunkulsfyrede værker ved Kozani i Nordgrækenland. Et stort naturgasprojekt med gas fra Rusland via rørledning gennem Bulgarien til Athen samt en gasterminal i Piræus skal øge energiforsyningen og begrænse luftforureningen.

³ ₄

Klima

Athen har tempereret klima med milde vintre og tørre, varme somre. Hedebølger forekommer, når "livas"vinden bringer varm luft fra Sahara; modsat bringer "meltemi"vinden i juli-august frisk luft fra nord. Regn forekommer i vinterhalvåret, men nedbørsmængden er en af de laveste i landet.

Byens struktur

Bybilledet domineres af den antikke bys kalkstenshøje, først og fremmest Akropolis (156 m), men også Nymfernes Høj, Musernes Høj, Pnyx, Agorahøjen og Areopagos umiddelbart vest herfor.

Det moderne Athen er en ensformig og tætbebygget betonby med lige, smalle gader, der er domineret af livlig handel og mange små dagligvare- og specialforretninger. Den ældre og renoverede del af byens centrum, Plaka, med bl.a. Det Danske Institut, ligger umiddelbart nordøst for Akropolis og er karakteriseret af nyklassicistiske huse, taverner, eksklusive boligområder og det spændende, genoplivede håndværks- og markedsområde Monastiraki. Her findes basaragtige gader, der er præget af specialforretninger, og et loppemarked.

Mellem Sintagmapladsen og Omoniapladsen ligger bl.a. universitetet, akademiet og nationalbiblioteket, der er tegnet af de danske arkitektbrødre Christian og Theophilus Hansen. Den nyere del med moderne forretningscenter ligger længere mod nord og omkring Kolonakipladsen mod nordøst. Bebyggelsen her er en blanding af kontor- og beboelsesbyggeri i beton og store, smukt renoverede nyklassicistiske bygninger, der ofte huser banker og offentlige institutioner. Athens latinerkvarter ligger i Exarchiaområdet nordøst for centrum og rummer bl.a. et teknisk universitet. Bag Det Panathenske Stadion sydøst for centrum, hvor de første moderne olympiske lege blev afholdt 1896, ligger det rolige kunstnerkvarter Mets. Rige forstæder som fx Kifisia og Ekali og nye middelklassekvarterer som Chalandri og Melissia ligger i Athens nordlige udkant. Langs kysten ved Den Saroniske Bugt findes grønne boligområder, fx Glyfada og Voula. Det ældre industriområde ligger parallelt med den gamle hovedgade mellem Athen og Piræus sydvest for centrum; de nyere som Votanikos og Peristeri findes i byens vestlige del, vest for jernbanelinjen og nord for Piræus.

Athen har kun få grønne områder; i centrum findes Nationalparken med parlamentsbygningen ved Sintagmapladsen og det tilstødende møde- og udstillingscenter Zappio. Det Panathenske Stadion ved den grønne Ardittoshøj og Athens første kirkegård udgør små oaser. Likavittoshøjen træder med sine 275 m tydeligt frem nordøst for centrum. De fleste parker danner ramme om årligt tilbagevendende sommerfestivaler af politisk-kulturel karakter, heriblandt Singroulunden, universitetets campus i Zografou og skydebaneområdet i Kesariani samt Áreosparken nord for nationalmuseet.