Artiklen

Alle ændringer

Arafurahavet

Vers. 24
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Arafurahavet er et lavvandet havområde mellem Ny Guinea og Australien på 650.000 km2. Under istiden dannede det en landbro til dele af det nuværende Indonesien og har sandsynligvis været en del af den rute, oprindelige australiere benyttede, da de indvandrede fra Sydøstasien til Australien.

Under kolonitiden kom makassarer over havet til Arnhem Land for at indsamle og forarbejde søpølser. Oprindelige australiere rejste med bådene tilbage til MakassarSulawesi. Denne trafik har været med til at bryde med forståelsen af oprindelige australiere som isolerede folk.

Havet rummer store fiskebestande, hvilket har medført en del illegalt fiskeri.