Tyskere er i dag indbyggerne i Tyskland. Termen kan også bruges om folk med tysk som modersmål, dels om majoritetsbefolkningen i Tyskland, dels om folketyskerne, de (traditionelt) tysktalende befolkningsgrupper uden for Tyskland, fx volgatyskere. Men selv denne definition rækker ikke altid; hos det tyske mindretal i Danmark er det ikke alle, for hvem tysk nødvendigvis er hovedsproget.
Ordet tysk kommer af det urgermanske ord for 'folkelig', diutisc. Kulturfilosoffen Johann Gottfried von Herder mente da også i 1700-tallet, at det tyske var det folkelige, og tysk var i det hele taget en sproglig og kulturel definition, længe før det blev en politisk. Ved kurien i Rom hørte danske delegater i middelalderen til den tyske nation, og det store habsburgske rige midt i Europa hed en overgang Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation - skønt det omfattede mange andre end tyskere, men til gengæld ikke alle tyskere.
En moderne statslig-politisk nationalfølelse opstod i Tyskland i kølvandet på Den Franske Revolution og Napoleons felttog, der inddrog hele Tyskland. Endnu Goethe og Schiller stillede sig omkring 1800 skeptiske over for en statslig forening af de tyske områder. De mente ligesom den franske Madame de Staël (De l'Allemagne, 1813, kan oversættes med 'om Tyskland'), at charmen ved det tyske netop var mangfoldigheden i modsætning til den franske centralisme.
Men det nationale kom i centrum i den følgende tid. Tysklandssangen Deutschland, Deutschland über alles fra 1841, som først blev officiel nationalsang i 1922, handlede mere om et samlet Tyskland i modsætning til et opdelt end om Tyskland i modsætning til andre stater. Tyskland über alles betød, at Tyskland skulle gå forud for de enkelte tyske lande.
Jo mere Tyskland blev samlet politisk, desto mere blev begreberne tysk og tysker defineret. Og da det var Preussen, der samlede Tyskland, ofte under protest fra de andre tyskere, blev det de traditoionelle preussiske dyder, ubestikkelighed og retlinethed, og angivelige udyder, nemlig autoritetstro og militarisme, der prægede billedet - og ikke den mere sydtyske "ekstreme individualisme", som den amerikanske historiker Gordon A. Craig mente at have fundet i den tyske historie.
På en måde blev Tyskland en hund i et spil kegler: En "forsinket nation", ne stormagt, der opstod midt i et Europa, hvis landkort ellers var tegnet færdigt, og en nation, som i mangel af kolonier levede sin ekspansionstrang ud i nabolaget. Tyskland søgte at definere sig selv som riget i midten, hvad enten det var som civilisationsbringer eller som belejret fæstning.
Betegnelser for Tyskland og tyskere
| sprog | Tyskland | tysker | oprindelse |
|---|---|---|---|
| tysk | Deutschland | Deutscher | af oldhøjtysk diutisc 'folke-' |
| dansk | Tyskland | tysker | fællesnordisk ord af samme oprindelse som det tyske |
| engelsk | Germany | German | efter germanerne |
| fransk | Allemagne | Allemand | efter allemannerne |
| italiensk | Germania | tedesco | blanding |
| estisk | Saksamaa | sakslane | efter sakserne |
| finsk | Saksa | saksalainen | efter sakserne |
| russisk | Germanija | nemets | af nemoj 'stum' |
|
kroatisk, officielt |
Njemačka | Nijemac | af nemoj 'stum' |
| kroatisk, talesprog | Švabo1 | Švapska1 | efter sveberne |
| lettisk | Vācija | vācietis | efter stammen Vagoth, nævnt hos Jordanes |
| litauisk | Voki(ecij)a | vokietis | som ovenfor |
