Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 1. februar 2009. Artiklen ændrede 420 tegn.

Orestes, i græsk mytologi søn af Agamemnon, hvis død Orestes hævnede ved at dræbe morderen, Aigisthos (se den mykenske sagnkreds). I senere myter dræbte han også sin mor, Klytaimnestra, der som Aigisthos' elskerinde var medskyldig i drabet. Orestes er s.m. sin søster Elektra hovedpersonen i flere attiske og moderne tragedier, hvor modermordet er det centrale tema, fx Aischylos' trilogi Orestien (458 f.Kr.).