Pattedyr, Mammalia, klasse af hvirveldyr med ca. 4000 nulevende arter i omkring 24 ordner. Størrelsen varierer fra få gram store spidsmus over den ca. 7 t tunge afrikanske elefant til alle tiders største dyr, blåhvalen, med en længde op til 33 m og en vægt på op mod 200 t.
Som navnet antyder, er det et karakteristisk træk, at nyfødte unger i kortere eller længere tid ernæres af mælk fra moderens mælkekirtler. Hos pungdyr og placentale pattedyr (pattedyr med moderkage) udmunder et antal mælkekirtler i et eller flere par pattevorter, mens de hos kloakdyrene udtømmes over et større område, hvorfra ungerne slikker mælken op. Den heraf affødte nære kontakt mellem ungen og moderen muliggør en indlæringsfase, hvor erfaringer kan overføres fra en generation til den næste. I sammenhæng med dette må det have været en fordel at udvikle de hjerneafsnit, hvor hukommelsen findes, og hvor den overordnede bearbejdning af modtagne sanseindtryk sker. Hos pattedyr er netop disse dele af forhjernen relativt store, hvortil kommer, at overfladen yderligere er øget ved indfoldninger. Pattedyr udviser da også en mere kompliceret adfærd end nogen anden dyregruppe og med stor individuel fleksibilitet.
Et effektivt stofskifte
Et umiddelbart synligt træk hos pattedyr er et isolerende hårlag (se hår og pels). Hos nogle få, fx hvaler, er hårlaget reduceret, og isoleringen varetages af et tykt spæklag. Isoleringen er basis for, at pattedyr i lighed med fugle kan opretholde en ret høj (omkring 37 °C) og konstant indre temperatur (homotermi) vha. et forhøjet stofskifte (endotermi). Dette muliggør et højt aktivitetsniveau under vidt forskellige ydre kår, men er ikke omkostningsfrit, da det kræver et konstant højt stofskifte. Der er da også i forhold til krybdyrene karakteristiske ændringer i netop de organsystemer, der har med føde- og iltoptag at gøre, og samlet indebærer dette en effektivisering af hele stofskifteprocessen.
Tænder og mund
Effektiviseringen ses allerede i forbindelse med indtagelse af føde. Mens tænder hos krybdyr kun bruges til at gribe og fastholde byttet, som umiddelbart derefter sluges, er de hos pattedyr desuden udviklet til at tygge, så føden findeles, inden den synkes. Fælles for pattedyr er et ret beskedent antal tænder fast forankret i tandhuler, og formen er specielt for kindtændernes vedkommende ofte varieret efter, om de har skære- og/eller knusefunktion. Til gengæld kan de ikke skiftes livet igennem, idet der kun dannes to tandsæt, mælketænder og blivende tænder. Der skelnes mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Antallet af disse er som regel konstant for arten, og hos de oprindelige placentale pattedyr var der i hver kæbehalvdel tre fortænder, en hjørnetand og syv kindtænder. Af sidstnævnte betegnes de fire forreste mælkekindtænder (præmolarer), fordi de ligesom for- og hjørnetænder har haft en forgænger i mælketandsættet. Dette såkaldte fuldstændige tandsæt findes kun hos få nulevende pattedyr, fx muldvarp og svin. Hos de fleste arter er der sket reduktioner, og afhængigt af fødens art er der udviklet forskellige specialiseringer.
Læber er også karakteristisk for pattedyr, og funktionelt er de knyttet til tygningen, idet disse muskuløse og bøjelige hudfolder gør det muligt at holde munden lukket, samtidig med at underkæben bevæges. I det indre af mundhulen er der en ligeledes karakteristisk afgrænsning til næsehulen i form af en vandret benplade primært udgående fra de to overkæbegrene, den såkaldte sekundære gane. Da det veludviklede elastiske strubelåg samtidig kan lukke mundhulen bagtil, betyder det, at vejrtrækningen kan foregå uhindret, selv når munden er fyldt med mad.
Vejrtrækning
En god ilttilførsel er desuden sikret ved en effektivisering af selve vejrtrækningen. Pattedyr har nemlig udviklet et mellemgulv (diafragma), som opdeler den oprindelige kropshule i et forreste afsnit, brysthulen, med hjerte og lunger og et bageste afsnit, bughulen, med de øvrige indvolde. Denne afgrænsning af brystregionen indebærer en mere effektiv og energiøkonomisk ventilation af lungerne. Bl.a. er udåndingen en delvis automatisk proces, da mellemgulvet i hvilestilling er stærkt hvælvet fremefter. Da udåndingen ikke er fuldstændig, sker der fortsat en blanding af brugt og ny luft, så på dette punkt er pattedyrene mindre effektive end de ligeledes homoterme fugle, hvor der ved et system af luftsække sikres en ensrettet luftstrøm gennem de iltoptagende dele af lungen.
Hjertet
En fuldstændig opdeling af hjertet i en højre og venstre halvdel bidrager til et højt stofskifte. Det medfører en total adskillelse af det iltede (arterielle) og afiltede (venøse) blod. Det venøse blod fra kroppen samles i de store hulvener, der udtømmes i hjertets højre forkammer. Derfra går det til højre hjertekammer, som pumper det til lungerne. Det arterielle blod ledes gennem lungevenerne til hjertets venstre halvdel, hvor det venstre hjertekammer via legemspulsåren sender det tilbage til kroppen.
| ||
| klasse | Mammalia | |
| underklasse | Prototheria, æglæggende pattedyr | |
| orden | Monotremata, kloakdyr | |
| orden* | Multituberculata | |
| underklasse | Theria, levendefødende pattedyr | |
| infraklasse* | Trituberculata | |
| orden* | Pantotheria, mulige stamformer til de to følgende grupper | |
| infraklasse | Metatheria, pungdyr | |
| orden | Didelphimorphia, pungrotter | |
| orden | Paucituberculata, inkaspidsmus | |
| orden | Dasyuromorphia, pungrovdyr | |
| orden | Peramelina, punggrævlinger | |
| orden | Diprotodontia, pungaber, pungbjørne, kænguruer mv. | |
| infraklasse | Eutheria, placentale pattedyr | |
| orden | Insectivora, insektædere | |
| orden | Scandentia, træspidsmus | |
| orden | Macroscelidia, springspidsmus | |
| orden | Dermoptera, kaguanger | |
| orden | Chiroptera, flagermus | |
| orden | Primates, primater | |
| orden | Edentata/Xenarthra, gumlere | |
| orden | Pholidota, skældyr | |
| orden | Lagomorpha, harer | |
| orden | Rodentia, gnavere | |
| orden* | Creodonta, stamformer til de nulevende rovdyr | |
| orden | Carnivora, rovdyr (inkl. sæler) | |
| orden* | Condylarthra, mulige stamformer til alle de følgende ordener | |
| orden | Tubulidentata, jordsvin | |
| orden | Hyracoidea, klippegrævlinger | |
| orden | Proboscidea, elefanter | |
| orden | Sirenia, søkøer | |
| ordenerne* | Pyrotheria, Notoungulata, Astropotheria og Litopterna gennemgik under Sydamerikas adskillelse fra Nordamerika en udvikling med slående paralleller til hovdyrene i resten af verden | |
| orden | Perissodactyla, uparrettåede hovdyr | |
| orden | Artiodactyla, parrettåede hovdyr | |
| orden | Cetacea, hvaler | |
| *uddød orden | ||
