Vers. 3
Denne version blev publiceret af Bodil Hammer 16. juni 2009. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Ales stenar, skibssætning ca. 13 km SØ for Ystad. Ales stenar, der er Sveriges største skibssætning, er 67 m lang, 19 m bred og består af 59 sten med en vægt på mellem 500 og 1800 kg. Den er placeret højt i landskabet helt ud til havet. I den sydlige del er der fundet en urnegrav. Skibssætningen stammer antagelig fra omkring 600, evt. fra vikingetiden. Ifølge traditionen var Ale en stor vikingehøvding, som blev begravet i skibssætningen. Det er dog uklart, hvad ordet ale henviser til. Ligeledes har også selve anlægget været genstand for diverse tolkninger, bl.a. er det blevet sat i forbindelse med solkult. Se også megalitisk astronomi.