Diktatur, styreform med al magtbeføjelse samlet hos enten én statsleder, i ledende grupper eller hos partiet i et etpartisystem( se autoritære regimer). Diktaturet kan tage form af persondiktatur, militærdiktatur, partidiktatur eller "præstestyre".
Diktaturets historie
Der kan sikkert i historien findes flere diktaturer og diktatorer. Eksempelvis Cæsars regime (64-44 f.kr) i det antikke Rom, zarstyret i Rusland og blandt absolutistiske konger. Men diktaturet har været en styreform der har været udbredt i især det 20. århundrede. Her kan alle former findes.
Persondiktaturet
I første række kan nævnes Benito Mussolinis styre i Italien fra 1925 til 1943 hvor han under formlen "lo stato totalitario" herskede over landet. Og dernæst Adolf Hitlers uindskrænkede styre "førerstaten" i Tyskland der beherskede landet fra 134 til 1945. Endvidere Antonio de Salazars styre i Portugal (1932-1968) og Nicolae Ceausescus styre i Rumænien fra 1967 til 1989. Endelig har Nordkorea faktisk gennem hele sin levetid fra 1948 været regeret af Kim-il-Suns familie.
Militærdiktaturet
Som karakteristisk eksempel kan fremholdes general Francos regime i Spanien (1939-1975), også det såkaldte oberststyre i Grækenland (1967-1974) og militærstyret i Chile under general Augusto Pinochet (1973-1990) . Flere stater i Latinamerika og Afrika har haft militærdiktaturer. Desuden senest Taliban-styret i Afghanistan og militærstyret i Nyanmar.
Partidiktaturet
Det bedste eksempel er det sovjetiske SUKP.s styre i Sovjetunionen fra 1917 til 1991. Ligeledes det kinesiske kommunistpartis greb om magten i Kina siden revolutionen i 1949. En særlig form var det såkaldte folkedemokrati i bl.a. DDR der reelt var kontrolleret af det socialistiske parti SED.
"Præstestyre"
En form for pdiktatorisk ræstestyre blev etableret i Iran i 1979 da shahen blev væltet og Khomeni overtog magten. Og i Afghanistan da Taliban kom til magten i 1996. Det styre blev dog væltet i 2001, men reetableret i 2021.
