Interregnum er den kongeløse tid mellem den gamle regents død eller afsættelse og den nye regents tiltræden, ofte forbundet med politisk ustabilitet.
I arvekongedømmer kan et interregnum i princippet ikke forekomme, men også i valgkongedømmer kan man undgå interregnum ved at vælge en tronfølger (typisk den siddende konges søn) før den regerende konges død.
I Danmark kunne Rigsrådet frem til arvekongedømmets og enevældens indførelse i 1660 i begrænset omfang varetage regeringsmagten under et interregnum og bl.a. slå mønt. Det længste interregnum i dansk historie er den urolige periode mellem Christoffer 2.s død i 1332 og Valdemar Atterdags valg i 1340 (også kaldet den kongeløse tid). Et andet vigtigt interregnum fandt sted efter Frederik 1.s død i 1533, hvor rigsrådet udskød kongevalget og dermed udløste borgerkrigen Grevens Fejde 1534-1536.
I bredere betydning er ordet indgået i almensproget. Den tilsvarende periode mellem to gejstlige embedsindehavere hedder vakance.
