Sumatra, Sumatera, ø i det vestlige Indonesien, verdens sjettestørste ø; 473.500 km2, 50,37 mio. indb. (inkl. omliggende småøer, 2010). Terrænet domineres af Barisanbjergene langs med sydvestkysten (Gunung Kerinci 3805 m), og der er flere aktive vulkaner. NØ for bjergene ligger en bred slette med en række parallelle og sejlbare floder; mange danner delta på nordøstkysten. Ækvator går midt igennem øen, klimaet er varmt og fugtigt, og tropisk regnskov og plantager dækker store dele af indlandet. De største byer, Medan og Palembang, ligger ved floderne, mens Padang ligger på den smalle kystslette på sydvestkysten.
Befolkningen er sammensat af mange forskellige etniske grupper; talrigest er batak, minangkabau, malajer og aceh. Hertil kommer indvandrede javanesere og kinesere. Ud for sydvestkysten ligger flere øer (bl.a. Nias og Mentawai), som fortsat er præget af traditionelle kulturer. Naturrigdomme fra Sumatra udgør ca. halvdelen af Indonesiens eksport: olie, naturgas og plantageafgrøder (kaffe, gummi, tobak, palmeolie). Store områder er fortsat ret tyndtbefolkede, og der findes en rig og afvekslende natur med bl.a. mange arter af pattedyr, krybdyr og fugle. Flere steder er naturen dog truet af bl.a. skovhugst; det gælder fx bestande af orangutang og det sjældne Sumatranæsehorn.
Af øens mere end 50 sprog, som alle tilhører den austronesiske sprogæt, er de mest udbredte minangkabau (ca. 6 mio., 1995), batak (ca. 5 mio.) og acehnesisk (3 mio.). Malajisk er udbredt som lingua franca.
Historie
I 1000-t. kontrollerede Srivijayakongedømmet med hovedstad i Palembang størstedelen af Sumatra. I 1377 blev det besejret af det javanesike Majapahitrige. I slutningen af 1200-t. var to muslimske kongedømmer opstået, Samudra-Pasai og Perlak, der begge baseredes på handel. De voksede hurtigt i indflydelse, men ved 1500-t.s slutning havde Aceh erstattet Pasai som det ledende handelskongedømme. I begyndelsen af 1500-t. etablerede først portugiserne, siden hollænderne sig i Sumatras kystbyer. I 1800-t. omfattede hollændernes magt også de indre dele af øen. Aceh kom først under hollandsk kontrol i 1900-t. efter 30 års blodig krig. Sumatra blev en del af Indonesien i 1950, men har flere gange gjort oprør mod centralmagten. Efter en langvarig kamp for selvstændighed fik Aceh i 2005 en vis grad af selvstyre. Sumatra, og især Aceh, blev hårdt ramt af tsunamikatastrofen i december 2004; op mod 170.000 omkom.
