Carl Bloch var en dansk maler og grafiker. Han var en meget anerkendt historiemaler og malede i en appellerende realistisk stil. Bror til Emil, Oscar og William Bloch.
Carl Blochs uddannelse, hans debut og hans malestil
Carl Bloch voksede op i København i et veletableret kristent hjem som den næstældste i en søskendeflok på ti. Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1849-1853 hos Wilhelm Marstrand. Bloch blev meget inspireret af Marstrands fortællende malestil og i sit maleri satte Bloch beskrivelserne af folkeliv og mytologi på spidsen for at vække beskuerens opmærksomhed. Både Marstrand og Carl Bloch var meget populære i deres samtid, men er ofte senere blevet stemplet som lidt for kulørte og sentimentale kunstnere. Deres fortællende stil, som taler direkte til sanserne, er på samme tid en styrke og det der kan blive 'for meget' for en nutidig betragters syn.
Efter sin debut 1853 på Charlottenborg, hvor han siden udstillede, fortsatte han sin karriere i Marstrands fodspor med folkelivsskildringer fra Danmark, fx Fiskerfamilier venter deres mænds hjemkomst ved frembrydende uvejr (1858, Hirschsprung), og fra Italien, som fx Fra et romersk osteri (1866, Statens Museum for Kunst) og Munk (1870, Aarhus Kunstmuseum).
Carl Bloch i Rom
Under nogle lange ophold i Rom i 1860’erne cementerede Bloch sin status som den nye danske kunstnerstjerne ved at male store lærreder med opsigtsvækkende scener heriblandt Samson hos filistrene. Bloch blev gift med Alma Trepka i Rom i 1868.
Carl Bloch bevægede sig gradvis over i realismen, som det ses i En kone, der sælger fisk (1875, Statens Museum for Kunst), Konen med spurvene (1886) og Landskab i bygevejr (1886, begge på Aarhus Kunstmuseum).
Fra begyndelsen af 1860'erne malede han monumentale, barokinspirerede billeder med motiver fra mytologi og historie, hvoraf flere er blevet folkeeje: Samson hos filistrene (1863, Statens Museum for Kunst), Prometeus' befrielse (1864, privateje) og især Christian 2. på Sønderborg Slot (1871, Frederiksborgmuseet).
Han malede tillige flere altertavler og udsmykkede Christian 4.s bedekammer i Frederiksborg Slotskirke (1865-79) med 23 små malerier. Blandt hans portrætter er Wilhelm Marstrand (1867, Hirschsprung) og H.C. Andersen fra 1869.
Carl Bloch har en fremtrædende plads i dansk grafik. Hans værk omfatter 78 raderinger, hvoraf fire er fra 1868 og resten fra perioden 1880-89; motivkredsen spænder fra religiøse emner til genreskildringer, landskaber og portrætter; selvportrættet er fra 1880.
En afgørende inspirationskilde var Rembrandts raderinger, især med hensyn til brugen af clairobscur-virkninger. Hans arbejdsmetode indebar mange ætsegange og prøvetryk, før et resultat kunne anerkendes; det blev så ofte viderebearbejdet med koldnål.
Carl Bloch modtog i 1864 Thorvaldsens Medalje. Fra 1873 var han professor ved Kunstakademiet.
