Faktaboks

Billy Hughes

William Morris Hughes

Født
25. september 1862
Død
28. oktober 1952
Billy Hughes i 1919.
Af /National Library of Australia.

Billy Hughes var en britiskfødt australsk politiker. Han var premierminister fra 1915 til 1923.

Hughes emigrerede i 1884 til Australien, hvor han som omrejsende løsarbejder engageredes i fagbevægelsen. I 1894 blev han indvalgt i New South Wales' parlament for Labor, og efter forbundsstatens oprettelse i 1901 kom den karismatiske og veltalende Hughes med øgenavnet "Little Digger" til at præge især udenrigs- og forsvarspolitikken gennem 45 år, ofte med en stærk probritisk holdning.

Efter Labors splittelse i 1916 dannedes Nationalistpartiet (Nationalist Party) med Hughes som leder. Hughes deltog i forhandlingerne om Versaillestraktaten, hvor Australien fik mandat til at administrere de tidligere tyske kolonier på Ny Guinea. Han var minister i skiftende regeringer fra 1934 til 1941 og et magtfuldt medlem af forsvarsrådet indtil 1945.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig