Faktaboks

Carl Schmitt
Født
18. juli 1888, Plettenberg, Tyskland
Død
7. april 1985, Plettenberg, Tyskland
Carl Schmitt i 1930.

Carl Schmitt holder festforedrag på den tyske industri- og handelsmesse i Krolloper i Berlin den 8. april 1930.

Carl Schmitt i 1930.
Af /Ritzau/Scanpix.

Carl Schmitt var en tysk jurist og en af de mest omstridte tyske statsteoretikere overhovedet. Schmitt var professor ved en række tyske universiteter, senest i årene 1933-1945 i Berlin.

Hans mange teoretiske bidrag om bl.a. diktatur, demokrati og nødretsteori bar vidnesbyrd om hans originalitet og intellektuelle spændvidde. Og han definerede det politiske som relationen mellem ven og fjende.

Fra 1930 knyttede Schmitt sig imidlertid tæt til de radikale højrekræfter, som ønskede at omstyrte den demokratiske forfatning og republik. Han var i 1932 rådgiver for rigskansler Kurt von Schleicher og blev i 1933 medlem af NSDAP og det nazistiske regimes retningsgivende statsteoretiker.

Schmitts arbejde tjente herigennem til en teoretisk legitimering af diktatur og undtagelsesret. Han retfærdiggjorde også regimets mord på SA-lederen Ernst Röhm i 1934 med ordene "Der Führer schützt das Recht" ('Føreren beskytter retstilstanden').

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig