Dionysios 2., tyran af Syrakus; søn af Dionysios 1. og tyran 367-355 f.Kr. og igen 346-344 f.Kr. Han sluttede i 366 f.Kr. fred med Karthago, og på opfordring af sin svigerfar og svoger Dion (409-354 f.Kr.) inviterede han Platon til at realisere sine tanker om idealstaten i Syrakus ved selv at lade sig uddanne til filosofkonge. Platon fulgte opfordringen, men måtte skuffet rejse hjem, da elevens sind ikke ville føje sig efter lærerens ønsker; bedre gik det ikke, da Platon i 361-360 f.Kr. gjorde endnu et forsøg. I 356-355 f.Kr. satte Dion sig i spidsen for et oprør mod Dionysios 2., og først i 346 f.Kr. lykkedes det Dionysios at vinde sin by tilbage. Allerede i 344 f.Kr. blev han besejret og fordrevet af lejetropsgeneralen Timoleon, som de syrakusanske aristokrater havde tilkaldt; sine sidste år levede han i Korinth.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.