Domnarvet er en bydel og et stålværk i Borlänge i Dalarna. Opførelsen af stålværket blev påbegyndt i 1872 som en af bestræbelserne på at rationalisere jernfremstillingen i Bergslagen. Værket indgik 1978 i SSAB, Svensk Stål, AB, dannet ved sammenslutning af landets største stålværker og nu 75% statsejet. Produktionen omfatter især tynde plader af valset stål.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet betegner oprindelig en landsby, der er vokset sammen med Borlänge. Det kendes fra 1388 som (j) Domararwin og er sammensat af et tilnavn Domare 'dommer(en)' og arv(et) 'arvegods', et almindeligt brugt efterled i lokale stednavne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.