Erich Mielke var en tysk politiker. Mielke var kommunist og blev i 1931 eftersøgt for medvirken til drab på to politibetjente. Drabene var en nøje planlagt hævnakt for de mange politiaktioner mod kommunisterne. Mielke unddrog sig straf ved at flygte til Sovjetunionen, hvor han blandt andet blev skolet i konspirativ virksomhed. Under Den Spanske Borgerkrig forestod han udrensninger bag fronten. Siden opholdt han sig under falsk identitet i Belgien og Frankrig og måtte i 1944 udføre tvangsarbejde for den tyske besættelsesmagt. I 1945 vendte Mielke tilbage til Tyskland, blev medlem af Det Socialistiske Enhedsparti, SED, og i 1950 statssekretær i DDR's Ministerium for Statssikkerhed. I 1957-1989 var han minister for statssikkerhed og dermed leder af Stasi, en position, han forvaltede med ubønhørlig konsekvens og brutalitet. Mielke blev efter DDR's sammenbrud i 1989 fængslet. I stedet for at bruge tid på at samle materiale til en omfattende sag om hans årelange virksomhed som leder af DDR's statsterror mod borgerne valgte man i 1993 at anklage og dømme ham for drabene på de to betjente i 1931. Mielke blev dog allerede løsladt i 1995 på grund af alderssvækkelse og døde på et plejehjem.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.