Jytte Andersen er en dansk tidligere politiker fra Socialdemokratiet, medlem af Folketinget fra 1979 til 2008. Hun var arbejdsminister fra 1993 til 1998 i Poul Nyrup Rasmussens tre første regeringer og fortsatte som by- og boligminister i SR-regeringen fra 1998 til 2000. Den 1. juli 1999 blev hun tillige minister for ligestilling og således den første danske ligestillingsminister. Denne post beholdt hun frem til den 21. december 1999.
Jytte Andersen er kontoruddannet og var i perioden 1974-1980 medlem af Vallensbæk Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet. Som MF var hun i årene 1981-1986 den socialdemokratiske folketingsgruppes sekretær.
Efter sin afgang som minister i 1999 var Jytte Andersen bl.a. sit partis kulturpolitiske ordfører.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.