Mac (Macintosh) er en personlig computer fra firmaet Apple, opkaldt efter en æblesort. Ved sin fremkomst i 1984 var den en nyskabelse i computerdesign: en pc med mus og grafisk brugergrænseflade. Forløberne, fx Alto fra Xerox eller Lisa fra Apple, var enten meget forskningsorienterede eller for dyre for menigmand.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Macintosh
Den første Mac var skabt til det kommercielle marked. Den var billig, og pga. sit løse tastatur fyldte den ikke mere på et skrivebord end en telefonbog. Macintosh blev et forbillede for de IBM-kompatible pc'er, men har ikke selv fået samme udbredelse som maskiner baseret på operativsystemet Windows, der er stærkt inspireret af idéerne fra Macintosh.
Mac har dog traditionelt haft en dominerende stilling inden for den grafiske branche.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.