Stemann er en dansk embedsmandsslægt, der kan føres tilbage til købmand i Hamburg Justus Stemann (1539-1603), hvis søn Johan (1602-1676) var præst i København.
Af efterkommerne er flere adlet, således i 1777 gehejmestatsminister C.L. Stemann (1730-1813), far til gehejmestatsminister P.C. Stemann, og i 1848 juristen Ernst Stemann (1802-1876); dennes søn, forfatter og stiftamtmand Gustav Stemann (1845-1929), var far til oversætteren Ingeborg Stemann (1889-1973) og amtmand på Bornholm P.Chr. von Stemann.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.