Viskum, hovedgård (sædegård) 11 km øst for Viborg. Gården nævnes 1442 under Viborg bispestol; fra Reformationen til 1579 var den et len under kronen. Den trefløjede hovedbygning i en etage nær Viskum Kirke er opført ca. 1780 i en provinsiel Louis-Seize-stil. 1860 tilføjedes en udløberfløj til nordfløjen.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra 1442 som Viskum, af gammeldansk *wisk 'sump' og hēm, se -um.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.