Vitebsk er en by i Hviderusland (Belarus) med 359.100 indbyggere (2023). Byen ligger ved den sejlbare flod Vestlige Dvina (Daugava). Den er kendt fra 900-tallet, var litauisk og polsk fra 1300-tallet og russisk fra 1772. Bebudelseskirken fra 1100-tallet er delvis bevaret; byens rådhus og guvernørpalads er begge fra 1700-tallet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Vitsebsk, byens hviderussiske navn
Vitebsk var før holocaust præget af en rig jødisk kultur. I efteråret 1941 blev de fleste af byens jøder myrdet. Maleren Marc Chagall blev født her og var i 1918-1919 leder af byens kunstskole.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.