Anisocytose
Blodudstryg med stor variation i de røde blodcellers størrelse.
Anisocytose
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Anisocytose er en tilstand, hvor de røde blodlegemer (erythrocytter) har udviser størrelse. En vis variation ses normalt, men mere markante størrelsesforskelle giver mistanke om blodsygdom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anisocytose kommer af græsk aniso-, 'ulige', kytos 'celle' og -osis 'tilstand'

En rød blodcelle indeholder næsten udelukkende hæmoglobin. Det er mængden af hæmoglobin i blodcellerne, der fortrinsvist bestemmer deres størrelse.

Anisocytose er et uspecifikt fund. Næsten alle tilstande med lav hæmoglobin vil give en vis grad anisocytose. Ved sygdomme i knoglemarven er anisocytose ligeledes almindeligt.

Størrelsesvariation på røde blodlegemer kan vurderes både ved mikroskopi af blodudstrygning og i en såkaldt celletæller. Ved blodudstryg foretages en skønsmæssig vurdering, og ved celletælling måles distributionsbredden af de røde blodcellers volumen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig