Birkarlar, handelsmænd, der opererede i Lapland via elve med udløb i Den Botniske Bugt. Birkarlar omtales 1328 og 1358, da den svenske konge bekræftede deres eneret til at beskatte samerne og handle med dem i en tid, hvor deres virksomhed var truet af begyndende svensk kolonisation. Deres oprindelse er omdiskuteret, hvad navn og nationalitet angår, men at nogle havde tilknytning til finske landskaber, er sikkert. Olaus Magnus forbandt i 1500-t. birkarlar med kvænerne, der er den norske betegnelse for finner, og russerne benævner det område, hvor birkarlar virkede, Kajana (fi. Kainu 'kvæn'). Det er nærliggende at antage, at der er kontinuitet mellem birkarlar og kvæner, hvis aktivitet er bevidnet af nordmanden Ottar ca. 880. Birkarlars beskatningsprivilegier blev ophævet i 1550'erne, men de fortsatte som kongelige lappefogeder.