Et bygningsanker er en jernstang med tværstykke til forankring af bjælker til murværket. Jernstangen fæstnes i den indvendige bjælke igennem ydermuren, hvor tværstykket er synlig i facaden. Tværstykket er derfor ofte kunstfærdigt udformet.

Faktaboks

Også kendt som

muranker, forskudsjern

I almindelige huse og etagebyggeri af ældre dato med bjælkelag af træ var forskudsankrene normalt indmuret i murværket og derfor ikke synlige. Ankrene ved bjælkeender i facader blev sømmet på siden af bjælkerne og var oftest lavet af et stykke smedet fladjern (1/2 x 2 tommer), der for enden var vredet 90 og forsynet med et lodret stykke rundjern i murværket. Ca. hver tredje bjælke blev forsynet med anker.

I gavlvægge hvor bjælkelaget lå parallelt med væggene blev murankrene placeret på oversiden og kæmmet ned i oversiden på de to nærmeste bjælker. Ud for ankrene blev bjælkerne desuden blev forsynet med en veksel mellem bjælkerne og sømmet til bjælker og veksel. Funktionen var at fastholde væggene til den skive, som etageadskillelserne udgjorde, og dermed give en afstivende virkning til hele byggeriet.

Ordet anker bruges i byggeriet også om en række andre beslag af stål, kobber m.m., der fastholder en bygningsdel til en anden, fx marmorplader til en facade.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig