Entymem, (af gr. enthymema 'tanke', afledn. af enthymeisthai 'tænke, slutte', af en- og thymos 'sind'), ifølge Aristoteles retorikkens vigtigste intellektuelle overbevisningsmiddel, betegnet som retorisk syllogisme. I videste betydning er entymem den form, vi naturligt giver vore deduktive ræsonnementer i daglig tale, nemlig som en forkortet syllogisme, hvor en eller flere af præmisserne er underforståede. Entymemet kan derfor bruges til mere eller mindre uskyldig manipulation, som når man fx frimodigt erklærer, at "NN er fuld af løgn, fordi han er politiker". Den underforståede præmis, at "alle politikere lyver", er jo unægtelig ikke holdbar. Men ræsonnementerne er langtfra altid så primitive. I den kritiske vurdering af demagogiske tekster vil analysen af entymemiske udsagn have en central plads. I Perelmans nyretorik behandles entymem under de såkaldte kvasilogiske argumenter.