Estandart. Gardehusarregimentets estandart fra 1975. I korsmidten dronningens kronede navnetræk, i øverste stangfelt regimentets mærke, falken, i nederste indskriften Gardehusarregimentet. De to estandartbånd bærer navnene på slag, hvori regimentet har udmærket sig særligt: Stralsund 1809, Gadebusch 1813, Sehested 1813, Kolding 1849 og Jagel 1850.

.

Estandart er en rytterfane. Estandarten forekommer fra midten af 1600-tallet som fane for de lette rytterregimenter, fx husarer, der oprettedes på den tid. Den var mindre end de sædvanligt anvendte faner, der var uhensigtsmæssige for let rytteri, som skulle kunne optræde hurtigt og ubesværet bag fjendens linjer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af oldfransk, af latin extendere 'udspænde'. Nyere fransk etendart.

Estandarten føres på en fanestang af træ. I den danske hær har fanestangen øverst en spydspids, det såkaldte fanespyd, med monarkens navnetræk. Oprindelig blev estandarten ført af en kornet, som var den laveste officersgrad. Men fra 1763 blev denne opgave udført af en underofficer.

Antallet af estandarter har i den danske hær ændret sig over tid. Oprindelig havde hvert kompagni en fane, men fra 1710 var det kun hver eskadron. Efter 1945 har der kun været én estandart ved hvert regiment.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig