Hertug, adelstitulatur, oprindelig om hærfører eller militær leder i udsatte grænseegne, hertugdømmer, for hvis forsvar de havde ansvaret.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hertug kommer af middelnedertysk hertoch, oprindelig 'hærfører', 2. led beslægtet med latin dux, jf. fransk duc og engelsk duke.

Denne betydning af titulaturen forsvandt i løbet af middelalderen, og titlen hertug benyttedes derefter især om visse fyrstehuses yngre linjer og - som i England - om adelens fornemste lag.

Hertugdømme blev betegnelsen for et område, som af kongen var udlagt til underhold for kongeslægtens hertuger.

Se også adel.