En hyrevogn er en taxi. Oprindelig var der tale om en forspændt hestevogn, der kunne lejes med kusk. Gennem tiderne har man anvendt mange forskellige lukkede og åbne vogntyper som hyrevogne.
I Danmark kendes åbne vogne af holstenertypen, kaldet kaffemøller. De kørte fra København til kildemarkedet ved Klampenborg. Senere fremkom de mere elegante kapervogne, især kendt fra Jægersborg Dyrehave, samtidig med at der kørte droscher i købstæderne. I Paris kaldtes den hestetrukne hyrevogn fiacre mens den i Italien hed vetturin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.