Kumteselen er ligesom bringeselen hestens (eller oksens) seletøj, når den er forspændt og trækker vogne, slæder og andre tunge byrder.
Kumteselen hviler på trækdyrets skuldre, mens bringeselen omslutter dyrets bringe. Begge seletøjstyper har i nyere tid været opdelt i arbejdsseletøj og seletøj brugt til stadskørsel. De dyrere kumteseler var langsommelige at fremstille, fordi de blev skræddersyet til hestene. Det medførte, at man ofte fik kumterne med, når man købte køreheste på markedet.
Som det ses på afbildninger fra middelalderen, var kumten oprindelig en sivpude beklædt med skind. Den lidt primitive stavsele af træ og skindpuder (halvkumpter) var billigere at fremstille og blev brugt som arbejdsseletøj, mens man oftere brugte kraftigere udgaver af bringeseletøjerne.
Begge seletyper kan følges tilbage i middelalderen. Bringeselen forekommer også på afbildninger fra vikingetiden, hvortil knytter sig de meget fornemt udførte mankestole, der kendes fra rige kammergrave ved Mammen i Jylland, Søllested og Møllemosegård på Fyn og Elstrup på Als. Ældre former for seletøj som horn- og skulderåg ses formentlig allerede i sen yngre stenalder, hvor okser trak plove (arder) og kærrer af en type som Klosterlundvognen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.