lar

Lar, (lat., af ukendt opr.), i romersk religion nogle væsener (lares), om hvis oprindelige funktion der hersker stor usikkerhed. De anråbtes i arvalbrødrenes sang og hører til de ældste lag af romersk religion.

I klassiske tekster er de bl.a. beskyttere af veje, vejkryds (lares compitales) og af vejfarende. Hver husstand havde sin beskyttende lar familiaris; senere sammenblandedes denne med penates til et væsen, der minder om den nordiske nisse. I romerske huse var der et lille alter, som undertiden kaldes lararium; de almindeligste klassiske ord for dette er dog sacellum og aedicula, 'den lille helligdom'. Her dyrkedes mange forskellige guddomme, bl.a. larer og penater.