En lundstikke er en nagle af træ eller jern, der på tidligere tiders vogne og kanonlavetter blev sat gennem et hul i hjulakslen for at holde hjulet på plads.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er sammensat af middelnedertysk luns, et gammelt vestgermansk ord for 'akseltræ' beslægtet med engelsk linch; og ældre dansk stikke i betydningen 'pind'.
- Også kendt som
-
lunstikke, lunstik
Mellem lundstikken og hjulet var der ofte anbragt en skive af træ eller jern, en såkaldt drætskive, der kunne holde hjullejet fri for snavs (dræt betyder 'snavs').
Lundstikker kendes tilbage fra oldtidens køretøjer. De findes i grave i det sydøstlige England og på kontinentet som rigt dekorerede erstatninger for keltiske stridsvogne i tiden omkring begyndelsen af vor tidsregning.
På oldtidens keltiske og romerske vogne blev der på træakslernes underside indfældet en jernskinne, som ved hver ende af hjulakslen udvidedes til et rørformet såkaldt mulebeslag med hul til lundstikken. Denne praksis kendes også fra middelalderens europæiske vogne frem mod vor tid.
Da aksler af smedejern vandt indpas i 1800-tallet, blev lundstikken efterhånden afløst af møtrikker skåret med henholdsvis venstre- og højregevind. Billigere arbejdsvogne på landet fortsatte dog med træaksler (med jernbeslag på undersiden) og lunstikker gennem akslens mulebeslag – i stedet for gevind og møtrik. Disse arbejdsvogne kaldes for lundstikkevogne eller træsteldsvogne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.