Magnateria, (nylat., afledt af lat. magnates 'de store', af magnus 'stor'), den øverste aristokratiske del af den polske adelstand, szlachta. Alle adelige var principielt lige, men store godsbesiddelser afgrænsede i praksis magnateria fra den øvrige szlachta. Magnaterne søgte at holde deres godser samlet ved praktiske ægteskabsalliancer og fik med deres netværk af klienter blandt den almindelige szlachta dominerende indflydelse dels på besættelsen af landets højeste embeder og dermed også på Senatet, dels på de lokale landdage. Mange magnater havde en stor privat hær, og Polen udviklede sig derved til et oligarki, der bevirkede, at staten til sidst gik under og i 1795 blev delt mellem nabostaterne.