Makadam, vejbelægning udviklet i begyndelsen af 1800-t. af John McAdam. Den oprindelige makadam bestod af to lag knuste sten, hvert med en lagtykkelse på 10 cm og en stenstørrelse på ca. 7,5 cm; et tredje, øverste lag på 5 cm med en stenstørrelse på 2,5 cm blev stampet, og belægningen derefter komprimeret af trafikken. Belægningen blev udlagt på en omhyggeligt planeret underbund med passende sidehældning og gode afvandingsegenskaber. Makadam var en billig og hurtigt etableret vejbelægning og vandt derfor indpas på bekostning af kendte, mere holdbare belægninger. Af økonomiske og udlægningstekniske grunde anvendes makadam endnu mange steder i verden, dog ofte modificeret, fx ved at udlægge det på et lag af stabilt grus, at fylde mellemrummene mellem stenene med sand eller grus eller at lægge et egentligt bituminøst slidlag øverst.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.