En multietnolekt er en variant af et standardsprog, der er karakteriseret ved at være vokset ud af multietniske miljøer, hvor sprogbrugerne har mange forskellige modersmål og ét fælles sprog til rådighed.

I Danmark opstår multietnolekter typisk blandt grupper af unge i indvandrertætte områder, fx på Nørrebro i København. Her har sprogbrugerne dansk som fællessprog og forskellige modersmål, fx tyrkisk, arabisk, berberisk og punjabi. Karakteristiske træk ved multietnolekt i Danmark er en række leksikalske indlån fra især tyrkisk og arabisk, men også en særlig udtale samt enkelte morfologiske og syntaktiske afvigelser fra standarddansk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig