En regolit ses typisk som en dyb, stærkt forvitret jordbund over en løs undergrund, der er rig på røde jernmineraler. Fotoet viser et profil i en vejgennemskæring i São Paulo-regionen, Brasilien, og er et godt eksempel på, at forvitringen af fast klippe i undergrunden ikke sker ensartet. Således ses en stor, rund blok af uforvitret klippe over personens hoved, mens der findes løs regolit overalt omkring den.

Regolit er en betegnelse for det løse udgangsmateriale for jordbundsdannelse. Betegnelsen benyttes især om jorder i troperne. Regolitten kan øverst omfatte en jordbund, der pga. jordbundsdannelse eller geologiske processer kan være lagdelt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet regolit kommer af græsk rhegos 'tæppe' og lithos 'sten'.

Oftest forbindes betegnelsen regolit med et flere meter tykt lag af løst materiale, som dækker en fast bjergart. Regolitten er opstået ved fysisk sønderdeling eller kemiske forvitring af bjergarten. Dannelse af dyb regolit tager hundredtusinder af år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig