Sarmaterne var et nomadefolk i oldtiden af iransk oprindelse. Fra Centralasien spredte de sig fra 500-tallet f.v.t. mod først Uralområdet og bosatte sig efterhånden på det østlige Balkan og i den sydlige del af det senere Rusland og Ukraine. I det 1. århundrede e.v.t. trængte de ind i den romerske provins Moesia. De allierede sig undertiden med germanske stammer og blev en trussel mod romerne; bl.a. førte kejser Marcus Aurelius hårde kampe mod dem.

I 200-tallet e.v.t. blev sarmaterne fortrængt af goterne, i det følgende århundrede af hunnerne. Fra 500-tallet hører man ikke mere til sarmaterne.

Læs mere i Lex