ugyldighed

En aftale eller et enkelt aftalevilkår kan blive ramt af ugyldighed pga. aftalens tilblivelsesmåde eller indhold, eller fordi en part var mindreårig eller under værgemål. En ugyldig aftale er uforpligtende for den part, der kan påberåbe sig ugyldigheden. Aftaler, som det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende, er ugyldige. En erklæring, der pga. fejlskrift får et andet indhold end tilsigtet, er ugyldig, hvis modtageren måtte indse fejlen. Hvis et vilkår i en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende vil "bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder eller forpligtelser til skade for forbrugeren", bliver dette vilkår, men ikke nødvendigvis aftalens øvrige dele, ugyldigt.

Også regler i speciallovgivningen kan føre til hel eller delvis ugyldighed, fx hvis der kræves urimelige renter eller gebyrer i kredit- og låneaftaler, eller hvis en konkurrence- eller kundeklausul i en ansættelseskontrakt pålægger funktionæren videregående pligter, end hvad Funktionærloven tillader.

En aftale bliver også ugyldig, hvis den strider mod "lov og ærbarhed", jf. allerede Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Fx er et løfte om at ville betale en anden persons bødestraf ugyldigt. Men en aftale bliver ikke ugyldig, blot fordi der er overtrådt offentligretlige forskrifter. Fx er en aftale om køb af drikkevarer uden for den tilladte åbningstid bindende trods lovovertrædelsen.

I nyere tid har ugyldighed med held været påberåbt af mange, der tegnede anparter i investeringsprojekter med vindmøller, containere, hoteller mv., idet anpartstegnerne var blevet vildledt om projektets bæredygtighed.

Der skelnes mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde. De stærke kan gøres gældende også over for en kontraktpart, der var i god tro ved aftalens indgåelse. Stærke ugyldighedsgrunde er bl.a. forfalskning af indhold eller underskrift, underskriverens mindreårighed eller værgemål samt voldelig tvang. De svage ugyldighedsgrunde kan ikke gøres gældende over for en kontraktpart i god tro, og den godtroende part kan således fastholde aftalen trods ugyldighedsgrunden. Hvis A fx giver B et løfte pga. svigagtige oplysninger fra C, binder løftet A trods svigen, såfremt B ikke burde være klar over, at der var udvist svig.