
Una Canger
Lektor emerita, ph.d., Københavns Universitet
Nylig aktivitet
Biografi
Una Canger (1938-) er sprogforsker og lektor emerita ved Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Hun blev som den første kvindelige studerende optaget på sammenlignende sprogvidenskab på universitetet, hvor hun i 1963 skrev sit kandidatspeciale som prisopgave med titlen "En sammenlignende undersøgelse af komparationskategoriens struktur og anvendelse".
I 1964 blev hun optaget som ph.d.-studerende på University of California i Berkeley, USA. Hun skrev i 1969 en ph.d. om mayasproget mam, og bosatte sig det næste år i Guatemala for at indsamle yderligere data om sproget. Hun studerede indenfor samme år også forskellige mayasprog i Mexico, inden hun blev ansat som amanuensis ved Københavns Universitet i 1970. Senere blev hun sammesteds lektor. Hun specialiserede sig særligt i nahuatl, hvilket har ført til adskillige rejser til Mexico, hvor hun har beskrevet og dokumenteret forskellige nahuatl-dialekter.
Hun modtog i 2005 Københavns Universitets undervisningspris, Årets Harald, og i 2012 modtog hun Den Aztekiske Ørns Orden for sine bidrag til studiet af Mexicansk kultur og historie.
Se hendes biografi på lex.dk her og hendes profil på Københavns Universitet her.