Akershus
Af .
Licens: CC BY NC ND 2.0

Akershus, slot og fæstning i Oslo.

.

Akershus er et slot og en fæstning i Oslo. Akershus' historie kan følges tilbage til årene omkring 1300 (se Akersnes).

Den middelalderlige borg på Akersnes havde i store træk den nuværende grundform. Det var et anlæg af internationalt format. Under ombygninger i 1600-tallet blev middelalderborgen til et renæssanceslot, der mod land blev beskyttet af "Nedervells festning" — et fæstningsanlæg med bastioner, der frem til 1750 stadig blev udbygget.

Akershus har været residens for konger og lensherrer og en central krigsskueplads, belejret i alt ni gange. Efter at Akershus i 1815 blev opgivet som fæstning, fungerede det som fængsel frem til 1950. Under 2. Verdenskrig internerede og henrettede tyskerne her norske patrioter.

Efter omfattende restaureringer i årene 1905-1963 er Akershus blevet et nationalt mindesmærke, der bl.a. benyttes til repræsentation af den norske regering og til gravkapel for kongefamilien.

Læs mere i Lex

Eksterne links