Atlantis (eventyrrige)

Atlantis er et eventyrrige, der beskrives i Platons dialoger Timaios og Kritias. Atlantis skildres som en stor ø, der 9000 år tidligere havde behersket Europa og Afrika helt frem til Hellas (Grækenland). Den lå i oceanet ud for Herakles' Støtter (Gibraltar).

Atlantis blev styret af et timandsråd under forsæde af titanen Atlas, men landets gode love og moral fordærvedes af rigdom og velfærd, og i et forsøg på at erobre Hellas blev atlanterne slået af athenerne. Som straf for deres overmod lod Zeus øen forsvinde i havet i et gigantisk jordskælv fulgt af et vulkanudbrud og en flodbølge.

Bag beretningen om Atlantis' ødelæggelse kan muligvis ligge en erindring om det voldsomme vulkanudbrud, som begravede øen Thera (Santorini) i 1645 f.v.t.

Atlantismyten

Skønt de fleste har opfattet Platons beretning som fiktion, har der til alle tider været nogle, der har anset den for troværdig. I renæssancen stræbte sprogforskningen efter at finde det sprog, som Adam talte, og enkelte mente, at dette ursprog var blevet talt i Atlantis.

Svenskeren Olof Rudbeck søgte ca. 1700 i bogen Atlantica at bevise, at kulturens vugge Atlantis var identisk med Sverige; Ludvig Holberg gjorde i sin 193. epistel tykt nar af ham.

Nyere teosoffer som fx Rudolf Steiner har hævdet Atlantis' eksistens ud fra den overbevisning, at fortiden har efterladt spor, som kan aflæses oversanseligt; tilsvarende gælder for et andet forsvundet kontinent, Lemuria, som skulle have ligget øst for Afrika.

Francis Bacon brugte Atlantismyten som baggrund for idealstaten Bensalem, som han skildrede i The New Atlantis (1627).

Atlantis i dansk litteratur

I dansk litteratur har symbolet Atlantis bl.a. inspireret Tom Kristensen til i digtet "Landet Atlantis" (1920) at beskrive længslen efter en ny revolutionerende æstetik; Klaus Rifbjergs digtsamling Landet Atlantis (1982) spiller ligeledes på de gamle forestillinger.

Symbolik

Atlantis som en slags guldalderens idealstat tilhører en forestillingsverden, som kendes fra bl.a. paradis- og utopiskildringer, en verden man gerne vil tilbage til eller frem til. I de mange skildringer i eftertiden af Atlantis er det mest de positive sider ved landet, man opholder sig ved, mens fordærvet, overmodet og straffen underbetones.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Palle Andersen

Henvisning til "Santorini" som grundlaget for Platons historie om Atlantis, holder ikke vand.
Platon skriver, at:
1: landet havde mange elefanter
2: historien er sand - Platon var ikke en hr. hvem som helst
3: Santorini-katastrofen skete 1600 år BC, og ikke 9.000 år BC
4: ..man kunne ikke mere sejle dertil på grund af mudder"
5: Der kunne udvindes guld og andre metaller
6: ALTAS'es broder "fik tildelt landets y derligheder mod Herkules søjler"
Endvidere overser forskerne det fakta, at det er i Afrika, der fødes flest tvillinger. 64 par mod 16 for hver 1000 fødsler i resten af verden.

I virkeligheden passer alle disse punkter fint med "The Richat Structure" i Mauritanien meget bedre:

https://planker.dk/AndreArtikler/Platons%20historie%20om%20Atlantis.pdf

skrev Palle Andersen

Hertil kommer, at man ikke har haft øjnene rettet mod denne struktur "Richat" i Mauretanien før efter tiden med satellitter og astronauter i 1970'erne.
På grund af området bebos af banditter, er der endnu ikke udført gennemgribende arkæologiske undersøgelser af området.
Hele landskabet i hundreders kilometers radius omkring Richat strukturen, viser tydelige tegn på, at der engang i tiden, har været katastrofale oversvømmelser, og der der fra satellitter konstateret tidligere floder tæt på strukturen, der kan forklare områdets adgang til havet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Det klassiske Grækenland

Thomas Heine Nielsen
lektor, ph.d., Københavns Universitet

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet