Bern

Kantonen Bern er 6050 km² og har 1.039.500 indbyggere (2020). Den er næststørst både hvad angår areal (efter Graubünden) og indbyggertal (efter Zürich). Lidt under halvdelen af arealet er landbrugsmæssigt udnyttet, og det er især det centrale Mittellandområde, der har en væsentlig landbrugsproduktion. Jurabjergene danner grænse mod nordvest, og mod syd rejser Berner Alperne (Berner Oberland) sig. ¹/₃ af kantonens areal er dækket af skov, og ca. ¹/₅ er uproduktivt land over skovgrænsen. De største byer er Bern og Biel, som begge er vigtige industribyer. Navnlig i Berneralperne er turisterhvervet af stor betydning.

Byen er forbundshovedstad og hovedby i kantonen Bern; 134.591 indbyggere (2020). Byen er finans- og handelscentrum, hvor erhvervslivet domineres af administration og service. Der produceres chokolade, instrumenter, maskiner og kemiske produkter, men byen er uden egentlige industrikvarterer. Bern er hjemsted for bl.a. Verdenspostunionen (UPU) og det schweiziske nationalbibliotek. Floden Aare deler Bern, og 18 broer forbinder de yngre kvarterer på den østlige bred med den øvrige by. Floddalen har dannet en naturlig beskyttelse og afgrænsning for byens udvidelse på tre sider. En bymur har beskyttet den fjerde og er i takt med byens udvidelse blevet rykket stadig længere mod vest. Den ældste bydel, Altstadt, ligger på en halvø dannet af en slyngning (mæander) på floden og har bevaret sit middelalderlige gadenet med tre parallelt løbende gader, der er forbundet med mindre tværgader. Den velholdte middelalderbykerne er medtaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Selvom Berns senmiddelalderlige domkirke gør sig stærkt gældende i bybilledet, er det vekselvirkningen mellem elegante og jævne borgerhuse fra 1700-tallet, der i en sjælden grad giver byen dens præg. Gerechtigkeits-, Kram- og Marktgasse danner byens midterakse; heromkring ligger det middelalderlige gadenet med de karakteristiske sammenhængende buegange og fremspringende tage. Domkirken Sankt Vincent blev opført i 1421-1573, den barokke Heiliggeistkirche er fra 1726-1729, og rådhuset i burgundisk sengotik blev opført i 1406-1417; Zeitglockenturm, det mægtige klokketårn, var oprindelig vestport i bymuren i 1191-1256. Af byens mange springvand er Kindlifresserbrunnen på Kornhausplatz det berømteste.

Kunstmuseum Bern er det vigtigste i Schweiz efter Kunstmuseum Basel, og det rummer samlinger af italiensk maleri fra 1300- og 1400-tallet og schweizisk kunst fra 1400-1900-tallet, bl.a. Niklaus Manuel Deutsch og Ferdinand Hodler; Paul Klee-Stiftung er en donation, grundlagt 1952 som videnskabeligt og dokumentarisk centrum med omkring 200 malerier og 2000 tegninger af kunstneren. Endvidere findes et historisk museum samt et post- og telemuseum.

Byen Bern blev grundlagt i 1191 nær borgen Nydegg ved floden Aare. Byen blev tysk kejserlig fristad i 1218 og underlagde sig stadig større landområder; i 1353 blev den optaget som kanton i Det Schweiziske Edsforbund. I 1415 erobrede Bern størstedelen af Aargau og i 1536 Vaud, hvorved næsten en tredjedel af Schweiz var under byens kontrol. Bern førte i 1476-1477 Edsforbundet i krig mod Karl den Dristige af Burgund. I 1528 indførtes Reformationen i Bern. Den politiske og økonomiske magt koncentreredes i stigende grad hos nogle få velhavende slægter, hvilket førte til blodige opstande i 1653, 1723 og 1749, der alle blev slået ned. I 1798 blev Bern besat af Frankrig, og Aargau, Vaud og Oberland blev selvstændige kantoner; i 1803 blev Oberland dog atter underlagt Bern. I 1831 indførtes en mere demokratisk forfatning og i 1846 direkte valgret. Bern blev i 1834 universitetsby og ved dannelsen af den schweiziske forbundsstat i 1848 landets hovedstad.

• Schweiz
• Europas hovedstæder