Bielke er navnet på to nordiske adelsslægter, en dansk-norsk og en svensk. De har ingen forbindelse til hinanden.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet betyder 'bjælke' og henviser til bjælker i hver af de to slægters våbenskjold.
Den dansk-norske Bielke-familiens våben med to (undertiden tre) blå bjælker. På hjelmen er anbragt to vesselhorn, der er tværdelt på samme måde som skjoldet.
Slægtstavle over den dansk-norske slægt Bielke.
Bielke er navnet på to nordiske adelsslægter, en dansk-norsk og en svensk. De har ingen forbindelse til hinanden.
Navnet betyder 'bjælke' og henviser til bjælker i hver af de to slægters våbenskjold.
De dansk-norske Bielker kan følges tilbage til Joseph Andersen til Gyllarp (nævnt 1459), der hørte til den skånske uradel, og med hvis børnebørn slægten nåede til Norge. Særligt i Norge havde slægten stor betydning; bl.a. var Jens Bielke norsk rigskansler, og hans søn Henrik Bielke blev dansk rigsadmiral. Slægten uddøde på mandslinjen i 1800-tallet.
De svenske Bielker kan følges tilbage til 1300-tallet. Denne slægt var en af Sveriges mest indflydelsesrige, og flere af dens medlemmer opnåede plads i det svenske rigsråd. Slægtens grevelige gren findes stadig i Sverige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.