Dryastid er en fællesbetegnelse for tre tidsafsnit i slutningen af sidste istid, hvor der herskede arktisk eller subarktisk klima i Danmark. Denne Senglacialtid havde tre kolde perioder:
- Ældste Dryas dækker tiden, fra gletsjerne begyndte at smelte til 14.700 før nu.
- Ældre Dryas er en ganske kort periode 14.050-13.900 år før nu. Den delte de lune tidsafsnit Bøllingtid og Allerødtid.
- Yngre Dryas, der dækker tidsrummet 12.600 – 11.700 år før nu. Denne periode afsluttede Weichsel-istiden.
Vegetationen var træløs og steppelignende. Foruden rypelyng (Dryas ocpetala) var også bl.a. dværgulvefod, engelskgræs, leverurt og strandvejbred en del af denne tundravegetation. Enkelte steder voksede vedplanter som havtorn, ene, dværgbirk og dværgpil. Egentlige træer er kun påvist fra Yngre Dryastid, hvor birk kunne findes på gunstige steder i den østlige del af landet.
Af større planteædere kan nævnes rensdyr, som var efterstræbt bytte for de tidlige jægerkulturer.
Det sparsomme plantedække bevirkede, at meget ler skyllede ud i søerne, hvor det blev aflejret som dryasler. Disse ferskvandsaflejringer, der foruden ler også indeholder rester af planter, der tåler arktisk eller subarktisk klima, blev hovedsagelig dannet i Ældre og Yngre Dryastid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.