Fur

Den først kendte færgedrift mellem Branden på halvøen Salling og Fur startede i 1681, hvor afgrøder, dyr og mennesker blev sejlet til og fra øen i robåd.

I 1908 blev rofærgen afløst af en åben motorfærge, Slejpner. Og fra 1931 til 1956 blev ruten besejlet af den godt 12 m lange M/F Fuursund, der havde plads til tre biler og 12 passagerer.

Ved Stenøre på sydkysten af Fur blev der fra 1953 til 1956 bygget en ny færgehavn, og i 1960'erne fik den en særlig coasterkaj til udskibning af molerprodukter. Ved havnen er der også en lystbådehavn.

Fur har i dagtimerne afgange til fastlandet hvert kvarter, og der sejles ekstrature efter behov. Overfartstiden er 5 min. tværs over det smalle Fur Sund til Branden i Salling.

Den nordligste del af Fur består af en 2 km bred og op til 75 m høj randmoræne formet under den seneste istid. Bakkestrøget består hovedsageligt af råstoffet moler, der danner en op til 60 m tyk geologisk lagserie, Furformationen. Moler består af 1/3 ler og 2/3 skaller fra mere end 100 forskellige arter af plankton, kiselalger, der levede i store mængder det varme hav.

For omkring 55 millioner år siden blev moleret i løbet af et par millioner år aflejret på bunden af et subtropisk hav i den periode, der kaldes tertiærtiden. Det var en geologisk urolig periode med stor vulkansk aktivitet i forhold til pladetektonik.

I Furformationen er der ud over moler også omkring 200 kendte askelag fra sprudlende vulkaner i Nordatlanten. De talrige vulkanudbrud var knyttet til bevægelsen af de tektoniske plader, der var med til at åbne op for det nordlige Atlanterhav mellem Grønland og Norge.

Vinde fra nordvest førte store mængder vulkansk aske ned over bl.a. området omkring Fur. De finkornede askepartikler i luften sank til bunds i det subtropiske hav, Molerhavet. På havbunden efterlod hvert vulkanudbrud et tyndt lag aske, der blev indlejret i leret.

Hver eneste af de 200 identificerede askelag på Fur repræsenterer et individuelt vulkanudbrud, og geologer betegner derfor lagene på øen som ”Nordatlantens fødselsattest”. Samtidig afslører askelagene også en tidsmæssig kronologi for de fossiler, der dukker op i moleret.

Moler er berømt for sit indhold af velbevarede fossiler fra fx planter, insekter, fisk og krybdyr. Når planter og dyr døde, sank de ned på havets bund, hvor de blev dækket af ler, skaller og vulkansk aske og omdannet til fossiler.

På Fur Museum er der en stor samling af fossiler fra moleret, hvor der er plante- og dyrearter som palmer, insekter, fisk, fugle og skildpadder af international klasse

I 1919 begyndte aktieselskabet Fur Moler Kompagni på den første brydning af moler på Fur. I gamle dag blev moler mest anvendt til indervægge huse, da de porøse molersten er isolerende. Firmaet fortsatte produktionen indtil 1962, hvor det blev solgt til et tysk virksomhed.

I 2024 var den ejet af en fransk virksomhed, Imerys, der bl.a. forarbejder moler til granulater og ingredienser til industrien.

I 1972 blev Råstofloven vedtaget, og fra nu af var der krav om, at lodsejere skulle søge om tilladelse til at udvinde naturens råstoffer. Så på Fur blev der et tæt samarbejde mellem virksomheder og myndigheder.

I 1955 blev der på nordkysten af Fur fredet i alt godt 54 ha for at sikre et arkæologisk og geologisk værdifuldt landskab. På en 70 m høj bakkeknold er der fx en gruppe oldtidshøje.

Landskabet omkring den 30 m høje Knude Klint på det nordvestlige Fur har de største molerklinter på Fur. På en 600 m lang strækning langs stranden kan ma se, hvordan moler og askelagene under istiden er blevet presset op i folder.

Ved klinterne er der i landskabet store ar efter mange års råstofudvinding. Så da Knude Klint sidst i 1960-erne var truet af molergravningen besluttede Geologisk Institut ved Århus Universitet at rejse en fredningssag for klinterne. Instituttet vandt sagen, og i 1973 blev der fredet 1/2 ha. Den tids Overfredningsnævnet skrev i fredningsservitutten, at

1. der må ikke ske ændring af terrænet og således ikke graves, ligesom der ikke må ske beplantning eller anbringes affald.
2. Naturvidenskabsmænd, først og fremmest geologer og geologistuderende skal have færdselsret til arealet og stranden nedenfor og ret til i studieøjemed at opholde sig på arealet og stranden nedenfor.

I 1970'erne opkøbte staten omkring 100 ha. for bl.a. at beskyttet naturen mod den stigende råstofgravningen efter moler. Store del af de mange molergrave er naturgenoprettet og de fredede arealer holdes ved lige gennem en naturpleje.