Hundslund Kloster

I tillæg til klosterkirken, den nuværende Dronninglund Kirke, har der mod nord og vest været rejst et klosteranlæg, hvor benediktinernonnerne har boet.

En del af klosterbygningerne blev efter Reformationen ombygget og er i dag en del af herregården, mens andre bygningsdele kun kendes fra arkæologiske undersøgelser. Alle de kendte klosterbygninger er rejst i et senmiddelalderligt formsprog og skal formentligt dateres til slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.

Ved kirkens vestende står vestfløjen, der i dag er østfløj i herregården. I fløjens teglstensmure kan man endnu spore enkelte middelalderlige træk. Oprindeligt har denne fløj rummet nonnernes sovesal (kaldet dormitoriet), der lå i overetagen, samt kapitelsalen der var klostrets meget vigtige møderum. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der på tværs af fløjen løb en vandførende kanal, der har været benyttet af nonnerne til deres toiletter.

Vest for kirketårnet og i forlængelse af kirkens skib findes den middelalderlige udløberfløj, der i dag er herregårdens hovedbygning. I middelalderen blev denne anvendt til opmagasinering.

Derudover er der kendskab til en lille middelalderlig bygning nord for kirken, der blev undersøgt arkæologisk i 1950’erne, men hvis funktion er ukendt.

I 1536, som konsekvens af Reformationen, blev klostergodset overtaget af kronen. Nonnerne fik lov at blive boende, og de sidste nonner levede i bygningskomplekset frem til 1580’erne. Efter Reformationen blev klosterbygningerne bortforpagtet til forskellige adelige slægter, bl.a. slægten Lindenov, der omkring 1600 gennemførte en udvidelse af kirken. Klosteranlægget blev på den måde omdannet til herregård.

Klostret og kirken hed Hundslund frem til 1690, hvor dronning Charlotte Amalie erhvervede det gamle klostergods og omdøbte det Dronninglund.

• Dronninglund Slot
• Dronninglund Kirke