Janus

Der findes eksempler på anvendelse af Janustemplet som motiv i iscenesættelsen af den danske kongemagt i 1600- og 1700-tallet. Motivet indgik i allegoriske fortællinger om krig og fred.

I 1634 under Det Store Bilager i København var Janustemplet de centrale motiv for af en af Christian 4.s og Den Udvalgte Prins Christians paradevogne. Templet var lukket og indikerede altså, at det danske kongerige befandt sig i fredstider. Et budskab som var vigtigt for Christian 4. at kommunikere til de internationale såvel som danske gæster til bryllupsfejringerne, der fandt sted i kølvandet på indgåelsen af Freden i Lübeck få år forinden. Kongen havde trukket sig ud af Trediveårskrigen.

I 1749, i Frederik 5.s regeringstid, fejredes den Oldenborgske kongeslægts jubilæum, og København blev efter sædvane udsmykket med midlertidige dekorationer, herunder et glædens tempel. En del af dets udsmykning bestod i emblemer, der viste allegoriske fremstillinger. Et af disse viste det lukkede Janustempel omgivet af de to dydsfigurer Constantia og Prudentia. Igen var motivet altså en reference til glæden over, at Danmark befandt sig i fredstid.

Et tidligere eksempel på en reference til det antikke Janustempel, som skiller ud fra de to ovenstående ved at være skriftlig frem for billedlig, sås ved Christian 6.s castrum doloris i 1746. Som typisk for måden castrum doloris udformedes på dette tidspunkt var den afdøde konges kiste placeret på en form for opsats. Rundt omkring denne sad fire dydsfigurer, som var Religionen, Gudsfrygt, Forsigtigheden og endelig Visdommen. Under hver figur sad en inskription, der satte ord på, hvordan Christian 6.s gerning havde været defineret af den enkelte dyd. Referencen til Janustemplet fandt man under Visdommen. Her beskrev inskriptionen, hvordan den afdøde konge i sin regering havde lukket dørene til Janustemplet og i stedet åbnet dem til lærdommens templer. Med andre ord havde kongens visdom sikret landet fred og uddannelse.

• janushoved
• romersk religion og mytologi