Knebel Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Knebel Kirke, hvor de ældste dele er bygget af en blanding af rå og kløvede kampesten.

Fra romansk tid er stort set alle arkitektoniske enkeltheder forsvundet. Eneste undtagelse er døren mellem skibet og våbenhuset, som er en af kirkens oprindelige indgangsdøre. En tilsvarende fandtes overfor i skibets nordside, men denne er for længst tilmuret.

I senmiddelalderen blev kirken ombygget ved at skibet blev forlænget og at der blev tilbygget et våbenhuset. Våbenhuset er formentlig i 1550, som det fremgår af gavlen, blevet udstyret med en skalmuring, dvs. et ydre, forstærkende murlag.

Det lille murede klokkespir over vestforlængelsen er fra 1738, og har øverst et pyramideformet blytækt spir.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og hvidmalede trælofter, noget usædvanligt også i apsissen, som ellers oftest har hvælvede lofter. Gulvet er i skibet belagt med gule og sorte fliser i tern, mens det let hævede korgulv er af gule mursten.

Kirkens ældste inventarstykke er den enkle romanske døbefont af granit.

Kirkens prædikestol er fra midten af 1600-tallet. Dens alder er ikke præcist kendt, men den er lavet nogenlunde samtidigt med den lignende prædikestol i Vrinners Kirke. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af udskårne søjler på kraftigt fremspringende hjørner. På selve fagene er der malerier af evangelisterne. Prædikestolshimlen er samtidig.

Alterpartiet blev i 2001 helt omdannet ved kunstner Bjørn Nørgaard. Alterbordet er hugget i bornholmsk granit. Selve alterpladen bæres af de 12 apostle og de 4 evangelister i form af svøbelsesbørn. Alterdekorationen udgøres af et kors i støbejern. På korset findes flere elementer relateret til Jesu død og opstandelse, fx stigen i rustfrit stål, snoet som et DNA-molekyle. Dermed afbilder dekorationen simultant Kristi korsfæstelse og opstandelse.

Af gravminder i kirken kan nævnes to epitafier, dvs. mindetavler, ophængt i skibet fra hhv. 1661 og ca. 1772.