Narva er en by i det nordøstlige Estland ved floden af samme navn; med sine 54.409 indbyggere (2020) er den landets tredjestørste by. Størstedelen af befolkningen er etniske russere.
Siden Narvas grundlæggelse i 1200-tallet har både danskere, tyskere, svenskere og russere sat deres præg på byen. Hermannsborgen (Hermanni linnus) er blevet restaureret, og herfra kan man se den befæstede russiske by Ivangorod på den anden side af floden.
Narva er stærkt industrialiseret og har flere kraftværker, som udnytter lokale olieskifre; den er plaget af alvorlig forurening.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.