Narva

Floden Narva (estisk Narva jõgi, russisk Narva) er grænseflod mellem Estland og Rusland. Den udspringer i Peipussøen og munder ud i Den Finske Bugt ved Narva-Jõesuu (15 km nord for Narva); floden er i alt 75 km lang.

Et Narvia omtales i 1200-tallet, men som dansk by og grænsefæstning mod Novgorod er Narva først kendt fra 1300-tallet. Valdemar 4. Atterdag gav byen købstadsprivilegier i 1345. Fra 1346 var Narva underlagt Den Tyske Orden, indtil den blev erobret af Moskva i 1558. Den oplevede nu en kort opblomstring som centrum for Ruslandshandelen. Fra 1581 til 1590 og igen fra 1612 til 1704 var Narva svensk, men gik tabt i 1704 under Store Nordiske Krig – selv om Karl 12. endnu i 1700 havde vundet i Slaget ved Narva over en talmæssigt overlegen russisk belejringshær. I 1800-tallet oplevede byen en industriel vækst, der fortsatte i sovjetperioden fra 1940. Fra 1649 til 1945 var Ivangorod som en forstad en del af Narva.

I årene efter Sovjetunionens opløsning i 1991 har en del virksomheder måttet lukke; byen har i den forbindelse oplevet en række strejker, hvor russere og estere gik på gaden i samlet flok.