Ændringen af den hidtidige Helstatsforfatning, der siden 1858 kun gjaldt for Danmark og Slesvig, blev i Tyskland og af danske helstatsfolk set som et udtryk for, at regeringen arbejdede målrettet for at inkorporere hertugdømmet Slesvig i kongeriget Danmark. Dette ville være en opgivelse af forpligtelsen til at få helstaten til at fungere som en helhed, hvilket den danske regering ellers havde forpligtet sig til i de internationale aftaler, der blev indgået umiddelbart efter Treårskrigen.
Vedtagelsen af Novemberforfatningen blev på den vis brugt af den prøjsiske kansler Otto von Bismarck som påskud for den 2. Slesvigske Krig i 1864, der førte til tabet af Hertugdømmerne.
Med nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig blev Novemberforfatningen overflødig, da der nu ikke længere var forskel på det territorium, som Junigrundloven og Novemberforfatningen gjaldt for. I Rigsrådets Folketing fremsatte venstremanden Balthazar Christensen det synspunkt, at Novemberforfatningen dermed var ugyldig, fordi Rigsdagens betingelse for at vedtage grundlovsindskrænkningen og Helstatsforfatningen i 1855 var, at grundlovsindskrænkningen ”kun kan gælde så længe, som Fællesforfatningen bliver opretholdt i anerkendt kraft og virksomhed”. Denne betingelse havde regeringen dog aldrig anerkendt, og i Rigsrådets Landsting hævdede den nationalliberale Orla Lehmann det modsatte: At Novemberforfatningen fortsat eksisterede, til den var blevet afskaffet.
Regeringen gav Lehmann ret og fremlagde i december 1864 et grundlovsforslag, der havde til formål at smelte Junigrundloven og Novemberforfatningen sammen, så alle politiske anliggender kun blev reguleret af en grundlov og et parlament. Dette forslag skulle vedtages af både Rigsrådet og Rigsdagen for at kunne blive grundlov. Resultatet blev Danmarks Riges gennemsete Grundlov (1866-grundloven), som blev underskrevet af kong Christian 9. den 28. juli 1866. Den afløste både Junigrundloven og Novemberforfatningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.