I det hele taget var Spaak en varm fortaler for at forene de europæiske stater. For ham var dét at forene landene gennem bindende traktater den mest effektive måde at garantere fred og stabilitet på. Som formand for det første møde i De Forenede Nationer i 1946 og som NATO’s generalsekretær 1957-1961 bidrog han til at fremme disse mål.
På Messina-konferencen i 1955 valgte de seks deltagende regeringer fra Frankrig, Italien, Vesttyskland, Belgien, Holland og Luxembourg Paul-Henri Spaak som formand for den arbejdsgruppe, der forberedte traktaten. Som formand for Spaak-komitéen var han ansvarlig for udarbejdelsen af en rapport om skabelsen af dette fælles europæiske marked.
Rapporten fra Spaak-kommiteen foreslog et fælles marked og integration inden for sektorerne for transport og atomenergi. Denne Spaak-rapport blev grundlaget for regeringskonferencen vedrørende fællesmarkedet og Euratom i 1956 og førte til Romtraktaten, der blev underskrevet den 25. marts 1957 og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958.
Spaak underskrev for Belgien. Gennem sit politiske liv forsvarede Spaak altid vigtigheden af europæisk integration og Europa-Kommissionens uafhængighed med stor energi: “Morgendagens Europa skal være et overnationalt Europa,” erklærede han for at forkaste den franske præsident Charles de Gaulles Fouchet-plan i 1962, der forsøgte at blokere for både britisk deltagelse i De Europæiske Fællesskaber samt at underminere det overnationale grundlag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.